17-11-2021

Logitrans fejrer 25 års jubilæum

Michael Andreasen har været ansat 25 år hos Logitrans.

Med sine mange år hos Logitrans kender Michael Andreasen nærmest hver en krog i Logitrans´ produktion. Michael har en baggrund som maskinarbejder og startede med at være i Logitrans´ pladeværksted og senere i maskinværkstedet. Michaels kreative evner blev hurtigt opdaget hos Logitrans, og de sidste 20 år har han været omdrejningspunktet i Logitrans´ udviklingsværksted, hvor de fleste prototyper og mange nye ideer ser dagens lys.

”Michael er vores ”multihåndværker”. Han mestrer stort set alle former for håndværk og er meget kreativ og løsningsorienteret. Det er ikke mange opgaver, han ikke kan løse. Han har en positiv tilgang til alle opgaver, uanset hvad det drejer sig om, og er altid med på at afprøve nye ideer og teorier”

 

Mark Vind, Teknisk chef hos Logitrans

”Michael er effektiv og arbejdsom - og møder altid positiv på arbejde”, fortsætter Mark Vind. ”Han er en helt speciel person, med en fordomsfri og upartisk tilgang til alle mennesker og opgaver. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Michael”.

En lille rundspørge blandt kollegerne hos Logitrans viser da også meget tydeligt, at Michael er meget vellidt overalt i organisationen. Han er en god, hjælpsom og imødekommende kollega, og står aldrig tilbage for at give kollegerne en hjælpende hånd.

Til spørgsmålet om, hvorfor han har været 25 år hos Logitrans, svarer Michael, at ”opskriften” nok er gode og positive kolleger og en masse spændende arbejdsopgaver, hvor han får lov til at bruge sin viden og kreativitet. Han kan lide de varierede dage, hvor man aldrig ved, hvad dagen bringer af opgaver og udfordringer, og han er glad for at tage på arbejde og føler, at han har gjort en forskel, når klokken ringer til fyraften.